HANDELSBETINGELSER

KØBSBETINGELSER FOR KEIM SCANDINAVIA

HANDELSBETINGELSER

KEIM Scandinavia A/S

Salgs- og leveringsbetingelser for online køb i webshop 

Generelt
webshop.keim.dk er en online webshop, hvor du kan købe farve og tilhørende produkter til maleropgaver. Webshoppens kunder er private forbrugere og produkterne er produkter, som er produceret af KEIM Scandinavia A/S (herefter KEIM) eller tilknyttet selskab.

Når du køber på webshoppen, så handler du med KEIM Scandinavia A/S, Guldalderen 6, Fløng, 2640 Hedehusene, tlf.nr. 46 56 46 44, e-mail: kundeservice@keim.dk, CVR.nr. 17890042

Bestilling
Bestilling sker på webshop.keim.dk ved at vælge de varer, du ønsker og lægge dem i indkøbskurven. Varerne kan ændres helt frem til betalingstidspunktet.

Efter valg af varer indtaster du navn og kontakt- og leveringsdata. Disse data bliver ikke registreret, før du vælger at betale.

Fragt vil blive beregnet, umiddelbart før du betaler.

Efter bestilling modtager du en ordre- og betalingsbekræftelse.

Priser
Alle priser på webshop.keim.dk er inkl. moms, afgifter og ordrehåndtering. Når du handler med webshop.keim.dk indgås aftaler på dansk. Priserne er dagspriser. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

Sikker betaling
På webshop.keim.dk kan du betale med MasterCard, VISA, JCB, MobilePay, og Dankort. Når du betaler med dit kreditkort, trækker vi ikke pengene fra din konto, før vi har afsendt dine varer. Der tages ikke gebyr ved betaling på webshop.keim.dk , og der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Transaktionen foregår via kortindløserne Teller og Nets og dine oplysninger bliver krypteret med en “Secure Socket Layer” (SSL) kryptering.

Levering
Vi sender alle pakker med fragtmand eller pakkeleverandør. Leveringstiden er typisk 2-4 dage fra bestilling. Du vil modtage en mail og/eller SMS fra KEIM eller transportleverandøren med Track&Trace kode, så du kan følge pakkens forsendelse og hvis der er valgt pakkeshop, hvor du så kan afhente pakken.

Er emballagen beskadiget ved modtagelsen, så afvis modtagelse af varen eller få transportør til at notere det på den kvittering, du underskriver.
Du kan på bestillingstidspunktet angive, at varen på dit ansvar stilles på nærmere angivet sted ved din bopæl eller leveringsadressen, hvis ikke du er hjemme. Kan varen ikke afleveres på bopælen eller på leveringsadressen og er der ikke lavet aftale om, at den kan stilles, tager fragtleverandøren varen med igen. Evt. genudkørsel er herefter på din regning.

Reklamation
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder også mangelbestemmelserne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, få den ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det gælder selvfølgelig kun, hvis du har behandlet varen korrekt og anvendt varen i henhold til det tekniske datablad for det enkelte produkt og evt. i henhold til en behandlingsvejledning udleveret af en af vore konsulenter.

Du har lov til at klage over fejl og mangler på en vare i op til to år efter, at du har købt den, herunder begrænset af varens holdbarhed.

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske umiddelbart efter, at du har modtaget varen hhv. konstateret manglen ved at underrette KEIM på kundeservice@keim.dk. Ellers mister du din ret til at påberåbe dig manglen. Du bedes angive og på forlangende dokumentere, hvori manglen består. Tag gerne et billede af skaden eller manglen, suppleret med en beskrivelse.

Returnér ikke reklamerede varer før du har haft kontakt med KEIM kundeservice, og smid ikke varer ud. Gem emballage og alle forsendelsespapirer.

Returret
Der er 30 dages returret, dog ikke for farver, da de er specialtonet efter kundeønske. Returneres tonede farver, vil de ikke blive krediteret.

Ønskes varer i øvrigt returneret indenfor de 30 dage, skal de emballeres forsvarligt og sendes til KEIM Scandinavia A/S, Guldalderen 6, 2640 Hedehusene. Det er dit ansvar, at emballeringen er forsvarlig. Kontakt venligst KEIM kundeservice på forhånd.

Varer, som er taget i brug eller i øvrigt er håndteret forkert, krediteres ikke.

Håndtering af dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os på webshop.keim.dk, har vi brug for følgende oplysninger:
– Fornavn og efternavn
– Adresse, postnummer og by
– Mobilnummer
– E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine oplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.
Oplysningerne registreres hos KEIM og opbevares af hensyn til evt. senere bestillinger.
KEIM vil have adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på webshop.keim.dk er KEIM.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til webshop.keim.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos KEIM har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed bedes rettet til KEIM via e-mail til kundeservice@keim.dk

Cookies
På webshop.keim.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan du gør, afhænger af din browser. Hvis du har spørgsmål angående vores brug af cookies kan du henvende dig til KEIM på kundeservice@keim.dk

Webstatistik
Vi bruger en webstatistik på webshop.keim.dk. Dette betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet, det forlades mv. Webstatistikken anvendes kun med det formål at optimere webshop.keim.dk.

Salgs- og leveringsbetingelser
Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder ved handel på webshop.keim.dk for levering af varer i Danmark, og enhver tvist mellem forretningen og kunden er underlagt dansk lov.

Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser ved handel på webshop.keim.dk er en del af KEIM Scandinavia A/S´ Generelle salgs- og leveringsbetingelser.